Holstebro Køreskole Læs mere om hvem vi er hos Holstebro Køreskole
Hvem skal du køre med?
Jeg hedder Kristian og jeg har arbejdet som kørelærer siden 2021. Siden jeg blev uddannet kørelærer har jeg arbejdet som kørelærer i Silkeborg og som instruktør på FDM Jyllandsringen. Jeg har arbejdet med undervisning i mange år og jeg nyder at være en del af mine elevers rejse mod deres mål.
Jeg er 32 år gammel og bor i Tvis med min kæreste og vores lille hund. Jeg holder rigtig meget af at se fodbold og rejse rundt i verdenen.
Udover mig kan du også være heldigt at skulle ud og køre med en af vores andre kørelærer.
Hvad skal du køre i?
Du skal ud og køre i en sort Audi A4. Det er en nem og behagelig bil at køre i, med alverdens udstyr til at gøre dit kørekort forløb endnu nemmere.
Når vi bevæger os ud i trafikken så er der monteret et skolevognsskilt på toppen af bilen så andre kan se at vi er ude og øve os – og derfor skal tage hensyn. Ydermere er der monteret ekstra spejle og pedaler i kørelærerens side – så vi kan hjælpes ad hvis tingene bliver lidt udfordrende.
Hvad kan du forvente?
Du kan forvente en sjov og seriøs tilgang til undervisningen, som ikke blot gør dig klar til teori -og køreprøve, men også livet som sikker og tryg bilist.
Hos Holstebro Køreskole ved vi, at alle elever ikke er ens og derfor sigter vi efter at møde alle vores elever i øjenhøjde og tilpasse vores undervisning til dit behov.
Den teoretiske undervisning foregår i moderne teorilokaler centralt i Holstebro – tæt på de videregående uddannelser, togstationen og centrum.