Teknisk viden til køreprøven
Til den praktiske del af køreprøven kan den sagkyndige stille op til tre spørgsmål for at sikre at du kan føre bilen sikkert. Den tekniske viden er vigtig at have styr på af flere årsager. Det er selvfølgelig vigtigt at du er godt rustet til at begive dig trygt ud på vejene, men også fordi du kan forberede dig godt hjemmefra og derfor få en perfekt start på køreprøven.
- Audi A4
- Tesla M3
Lygter, reflekser og udstødning
- Alle lygter skal være hele og rene, og alle lygter skal lyse.
- Nærlyset (kort lys) skal oplyse vejen minimum 30 meter, må ikke blænde og skal derfor have et fald på 1% svarende til 1 cm pr. m.
- Fjernlyset (langt lys) skal oplyse vejen minimum 100 meter.
- Positionslys skal kunne ses fra 300 meters afstand.
- Bilen har seks blinklys, to foran, en på hverside og to bagpå. Blinklys skal være gule, blinke 60-120 gange i minuttet og skal kunne ses i kraftig sollys. Blinklysene kontrolleres ved at aktivere havariblinket og efterfølgende gå en omgang omkring bilen.
- Bilen er udstyret med to baglygter som skal være røde og skal kunne ses 300 meter væk.
- Bilens tre bremselygter skal være røde og være væsentlig kraftigere end baglygterne. Bremselygterne kontrolleres ved at tænde bilen og bede en anden træde på bremsepedalen imens du kigger om lyset virker.
- To røde reflekser som ikke må være trekantet (da de benyttes på langsomt gående køretøjer)
- Nummerpladen bagpå skal være forsynet med hvidt lys og skal kunne oplyse nummerpladen.
- Motor/udstødningen må ikke udvikle unødvendigt støj eller røg. Udstødningen skal sidde fast og være tæt.
Rat, horn og vinduesvisker
- Der må ikke være ratslør. Kontrolleres ved at bilen tændes og herefter tjekkes at hjulene følger rattets bevægelse.
- Fejl i servostyrringen aflæses ved at lampen lyser i instrumentbrættet
- Hornet skal have en klar og konstant tone. Tjekkes ved at tænde bilen og efterfølgende trykke på rattet hvor hornet er markeret.
- Vinduesviskerne (armen til højre) skal kunne holde forruden ren. Hvis armen trykkes tilbage mod dig selv aktiveres sprinklervæsken på forruden. Trykkes armen væk fra dig selv aktiveres sprinklervæsken på bagruden.
Dæk og støddæmpere
- Dæk skal have mindst 1,6 mm hovedmønster. Kontrolleres ved at finde TWI på dækket og sikre sig at slidbaneindikatoren er under hovedmønsteret.
- Dæk og fælge skal være ubeskadiget.
- Støddæmpere skal være virksomme på alle hjul. Kontrolleres ved en kraftig påvirkning hvorefter støddæmperen straks går i ro.
Motorrum
- Olie skal være påfyldt i mellem minimum og maksimum. Olien påfyldes ved låget markeret med en oliekande, placeret ved siden af Audi logoet. Kontrol af oliestanden foretages inde i bilens computer.
- Kølervæske skal påfyldes i mellem minimum og maksimum. Dette kontrolleres ved at kigge på højre side af beholderen. Kølervæskebeholderen er placeret til højre i motorrumet (blåt låg med termometer)
- Bremsevæske skal påfyldes i mellem minimum og maksimum. Kontrolleres ved at kigge på højre side af beholderen. Bremsevæskebeholderen er placeret øverst i højre side af motorrummet.
- Sprinklervæske skal påfyldes så der er nok til køreturen.
Bremser
- Bremsepedalen må ikke kunne trædes i bund når der trædes hårdt på pedalen.
- Ved konstant tryk på bremsepedalen må den ikke synke.
- Bremser med vakuumforstærker (bremseforstærker) kontrolleres ved at pumpe bremsepedalen 3-5 gange, hvorefter bilen tændes og bremsepedalen synker et lille stykke.
Lygter, reflekser og udstødning
- Alle lygter skal være hele og rene, og alle lygter skal lyse.
- Nærlyset (kort lys) skal oplyse vejen minimum 30 meter, må ikke blænde og skal derfor have et fald på 1% svarende til 1 cm pr. m. Nærlyset tændes på skærmen i bilen ved at trykke på nærlys
- Fjernlyset (langt lys) skal oplyse vejen minimum 100 meter.
- Positionslys skal kunne ses fra 300 meters afstand.
- Bilen har seks blinklys. To foran, en på hver side og to bagpå. Blinklys skal være gule, blinke 60-120 gange i minuttet og kunne ses i kraftigt sollys. Blinklysene kontrolleres ved at aktivere havariblinket og efterfølgende gå en omgang omkring bilen.
- Bilen er udstyret med to baglygter som skal være røde og skal kunne ses 300 meter væk.
- Bilens tre bremselygter skal være røde og være væsentlig kraftigere end baglygterne. Bremselygterne kontrolleres ved at bede den sagkyndige om at træde på bremsepedalen imens du kigger om lyset virker.
- To røde reflekser som ikke må være trekantet (da de benyttes på langsomt gående køretøjer)
- Nummerpladen bagpå skal være forsynet med hvidt lys og skal kunne oplyse nummerpladen.
Rat, horn og vinduesvisker
- Der må ikke være ratslør. Kontrolleres ved at trykke på bremsen, herefter tjekkes at hjulene følger rattets bevægelse ved at kigge ned på dækket.
- Fejl i servostyringen aflæses ved at lampen lyser på skærmen
- Hornet skal have en klar og konstant tone. Tjekkes ved at trykke på bremsen i bilen og efterfølgende trykke på rattet hvor hornet er markeret.
- Forruden skal holdes ren med vinduesvisker og sprinklervæske. Hvis knappen (med visker symbol) til højre på rattet holdes nede aktiveres sprinklervæsken.
Dæk og støddæmpere
- Dæk skal have mindst 1,6 mm hovedmønster. Kontrolleres ved at finde slidbaneindikatoren og tjekke at den er under hovedmønsteret.
- Dæk og fælge skal være ubeskadiget.
- Bilen har fire støddæmpere og de skal være virksomme på alle hjul. Kan f.eks. kontrolleres ved at åbne bagagerummet og give en kraftig påvirkning hvorefter støddæmperen straks går i ro.
"Motorrum" / bagagerum ude foran
- Kølervæske påfyldes i mellem minimum og maksimum. Dette kontrolleres ved at der ikke er fejl på skærmen når bremsen aktiveres første gang.
- Bremsevæske skal påfyldes i mellem minimum og maksimum. Dette kontrolleres ved at der ikke er fejl på skærmen når bremsen aktiveres første gang.
- Sprinklervæske skal påfyldes så der er nok til køreturen. Sprinklervæsken påfyldes ved at åbne bagagerummet ude foran ved at trykke på skærmen. Så løftes bagagerumshjelmen og forrest kan sprinklervæske påfyldes.
Bremser
- Bremsepedalen må ikke kunne trædes i bund når der trædes hårdt på pedalen.
- Ved konstant tryk på bremsepedalen må den ikke synke.
- Bremserforstærkeren er elektrisk og kan kontrolleres ved at der ikke er fejl på skærmen